Stensgaard Entreprise ApS er en entreprenørvirksomhed i rivende udvikling. Takket være en overvældende efterspørgsel efter vores ydelser har vi travlt. Vores forhold til vores kunder bygger på gensidig tillid, en tæt personlig kontakt og kvalitet i udførelsen af vores opgaver.

Vi har kontor i Skødstrup, og vores dygtige og stabile medarbejdere løser håndværksopgaver i hele Østjylland.

Virksomheden er ejet af Sten Stensgaard Christensen og Dorthe Bach Uldal. Vi har begge mange års brancheerfaring, og den erfaring kombineret med vores håndværkeres ligeledes mangeårige, praktiske erfaring udgør det solide fundament i vores virksomhed.

Som kunde er det vigtigt, at du altid vælger en håndværker med garanti. Vi er medlem af:

Om os

I februar 2015 valgte vi at realisere vores drøm. Efter i mange år at have arbejdet sammen i en større entreprenørvirksomhed besluttede vi, Sten Stensgaard Christensen og Dorthe Bach Uldal, at tidspunktet var kommet til at etablere vores egen virksomhed: Stensgaard Entreprise ApS.

Bag beslutningen lå mange intense overvejelser og ikke mindst en lyst til og et ønske om at gøre tingene så optimalt som muligt for vores kunder. Vores mangeårige brancheerfaring gav os troen på, at vi gennem tæt dialog med vores kunder i fællesskab ville kunne gøre tingene smartere og bedre.

En tro, som på ingen måde er blevet gjort til skamme, men tværtimod er blevet bestyrket af den overvældende interesse og efterspørgsel, som vi er blevet mødt af. Vi er ovenud taknemmelige for den tillid, vores kunder har vist os ved at vælge os som samarbejdspartner.

Indfrielse af kundens behov på den bedst tænkelige måde er hele omdrej­nings­­­punk­tet for vores virksomhed.

Stensgaard Entreprise sørger for, at din håndværksopgave bliver udført professionelt og til tiden. Vores medarbejdere har sans for detaljen og er kvalitetsbevidste, så du kan trygt overlade din opgave i vores hænder.

Hos Stensgaard Entreprise har kundens behov altid første prioritet. Det er vores ansvar, at du som kunde står tilbage med et perfekt produkt.

Tillid, troværdighed og kvalitet er nøgleordene for samarbejdet med vores kunder.

Vi vil være attraktive og pålidelige, så vi bliver kundens første valg, og vi vil gøre os fortjent til kundens videre anbefaling.

Vi vil være en attraktiv arbejdsplads med gode arbejdsvilkår og højt til loftet, hvor det er sjovt at gå på arbejde og helt naturligt at føle et fælles ansvar for hinanden.

Tæt på kunden

For os er det vigtigt at være tæt på vores kunder. Gennem åbenhed og dialog vil vi skabe tryghed og sikre det bedst tænkelige samarbejde, så vi i fælles­skab opnår de bedste resultater.

Stabilt fundament  

Det er alfa og omega for os, at vores virksomhed er sund og bygger på et stabilt økonomisk fundament. Overskud er et middel til vækst – ikke et mål i sig selv.

Ambition

Vi er ambitiøse, og vi udfordrer konstant os selv for derigennem at skabe bedre løsninger til gavn for såvel vores kunder som os selv.

Medarbejdere 

Vores medarbejdere er engagerede mennesker med et stort potentiale. Derfor har vi fokus på, at alle får mulighed for at udvikle sig individuelt i et miljø præget af medindflydelse og respekt for den enkelte, så alle føler sig set og værdsat.

BKNI-bedømmelse, Aarhus Universitet bygning 1134 og 1135

BKNI-bedømmelse, Aarhus Universitet bygning 1134 og 1135

Vi tilbyder

Stensgaard Entreprise har brede kompetencer og løser en lang række opgaver såsom:

  • Serviceopgaver
  • Badeværelsesrenoveringer
  • Boligforbedringer
  • Omfugning
  • Facaderenovering
  • Tagarbejde
  • Små som store renoveringsopgaver
  • Mindre hovedentrepriser
  • Mindre anlægsopgaver
  • Flise- og klinkearbejde
  • Om- og tilbygninger
  • Terrazzoarbejde
  • Bygningsservice
  • Entrepriseopgaver

Du er meget velkommen til at kontakte os og høre nærmere om, hvordan vi bedst muligt løser netop din opgave.

Kontakt os!

Referencer

Vi er stolte af det arbejde, vi udfører og den kvalitet, vi leverer.

Kig nærmere på vores referencer og lad dig inspirere til dit næste byggeprojekt

Universitetsparken

Ommuring af ventilationsafkast fra [...]

ASB Bygningen – Aarhus Universitet

Ombygning af eksisterende toiletker [...]

Chr. Wærumsgade 29

Renovering af facade mod baggård me [...]

Hans Broges Gade 47

Renovering af kælder med oppudsning [...]

Holme Møllevej 24

Udkradsning og omfugning af gavl sa [...]

Tandlægeskolen bygning 1610/1613 – Aarhus Universitet

Tagrenovering samt ombygning af eta [...]

Biologibygning 1134/1135 – Aarhus Universitet

Renovering af toiletkerner, laborat [...]

En perle på Mols

Udskiftning af murværk i bindingsvæ [...]

Job

Det er sjovest at være der, hvor det går godt

– og det gør det hos Stensgaard Entreprise, som for alvor er en virksomhed i vækst. Derfor er vi altid på udkig efter kompetente medarbejdere, fx:

  • Servicemurere
  • Murere til bl.a. flisearbejde
  • Murerarbejdsmænd
  • Etc.

Service, kunde­til­freds­hed og tillid er nøgleord i vores virksomhed, og vi lægger vægt på, at vores medarbejdere trives i dagligdagen og får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

Som medarbejder er du firmaets ansigt udadtil

  • Du er dygtig, fleksibel, engageret, kvalitetsbevidst, serviceminded og stabil.
  • Du tager ansvar og evner at arbejde selvstændigt.
  • Du formår at give vores kunder professionel og god rådgivning/vej­led­ning.
  • Du er loyal, god til at samarbejde og deler gerne ud af din viden.
  • Du har en faglig stolthed og arbejdsglæde, som skinner igennem i alt, hvad du gør, og som har en afsmittende effekt på dine omgivelser.

Som medarbejder medvirker du aktivt til, at Stensgaard Entreprise vedbliver at være en god arbejdsplads, hvor kunden og kundens ønsker altid er i fokus.

Hos os er tonen uformel, vi er tæt på hinanden og har respekt for hinanden, og vi føler alle et fælles ansvar for, at virksomheden fortsat udvikler sig.

Kan du se dig selv som en del af vores team af dygtige, engagerede og kundemindede medarbejdere, og har du lyst til at arbejde i en travl og spændende virksomhed i rivende udvikling, så send en ansøgning til: mail@stensgaardaps.dk eller ring til Sten på 2540 1220 eller Dorthe på 2539 1220.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe dig, og du finder os på adressen:

Stensgaard Entreprise ApS
Stationsvangen 5
8541 Skødstrup
E-mail: mail@stensgaardaps.dk
CVR-nr.: 36 49 33 21

Sten Stensgaard Christensen
Indehaver/direktør
Telefon 2540 1220
mail@stensgaardaps.dk

Dorthe Bach Uldal
Indehaver/direktør
Telefon 2539 1220
mail@stensgaardaps.dk

Find vej!