Tilbygning – Stensgaard Entreprise tager hånd om opgaven

Kan en tilbygning til huset betale sig?

Mangler du plads af den ene eller den anden årsag, kan en tilbygning være en oplagt mulighed i stedet for at skifte bolig. Med en tilbygning får du flere kvadratmeter til din rådighed, og du øger samtidig værdien af din bolig, da antal kvadratmeter typisk spiller en afgørende rolle for prisen, hvis du en dag skulle beslutte dig for at sælge dit hus. Hvor meget husets værdi stiger, afhænger selvfølgelig også af, hvor du bor, og hvor godt din tilbygning passer sammen med det bestående hus. Hos Stensgaard Entreprise udfører vi en bred vifte af opgaver inden for til- og ombygninger af boliger, og vi står klar til at hjælpe med professionel rådgivning, så du får den bedste løsning på dit projekt. 

Hvad skal du være opmærksom på, når du bygger til?

Inden du går i gang med en tilbygning, er det vigtigt at lægge et realistisk budget for projektet. Sørg for, at der er luft til projektændringer og uforudsete udgifter, så du undgår ubehagelige overraskelser. Når du ønsker at bygge til, er der nemlig rigtig mange ting, du skal være opmærksom på. Du må fx ikke overskride den højst tilladte bebyggelsesprocent for grunden. Normen er 30 % i parcelhusområder, men kan ved lokalplan være ændret. 

Det er ligeledes vigtigt, at du sikrer dig, at du overholder afstandskrav, byggelinjer, højdegrænseplaner og andre bygningsregulerende bestemmelser, der gælder for området.

Hvad koster en tilbygning?

Prisen på en tilbygning afhænger af mange forskellige faktorer, bl.a.: 

  • Antal kvadratmeter
  • Materialer
  • Geografisk placering
  • Skal der installeres køkken eller bad?
  • Er der ekstra hjørner?
  • Bygges der til i stueplan eller etagebyggeri?
  • Skal der installeres ovenlysvinduer?

Prisen på en tilbygning kan først fastlægges, når der er taget stilling til disse punkter. Som udgangspunkt vil en tilbygning, hvor der er behov for vandinstallationer (køkken og bad), altid være dyrere, end en tilbygning uden det behov. Det vil også altid være billigere at lave en tilbygning til et hus i stueplan på en plan grund frem for en tilbygning på en bakket grund eller en tilbygning i etagebyggeri.

Hovedentreprenør med anerkendte samarbejdspartnere

Hos Stensgaard Entreprise kan vi varetage hele dit renoveringsprojekt fra start til slut. Som hovedentreprenør sørger vi for at hyre de nødvendige og bedst egnede fagfolk til dit tilbygningsprojekt. Det betyder, at vi står for den samlede projektstyring og planlægning med vores samarbejdspartnere, så du overordnet kun har én kontakt – nemlig Stensgaard Entreprise. Vores samarbejdspartnere er alle kvalitetsbevidste håndværkere, der ligesom os har mange års erfaring i branchen. 

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din tilbygning

Hos Stensgaard Entreprise står vi altid klar til at svare på dine spørgsmål, og vi rådgiver dig gerne, så du får mest muligt ud af dine ekstra kvadratmeter.

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 25 40 12 20 eller mail mail@stensgaardaps.dk for at høre mere eller for at få et uforpligtende tilbud på dit tilbygningsprojekt.

Vi glæder os til at høre fra dig.